Gå til: Om, Hoteller, Transport, Attraktioner, Bykort, Information, Vejret, SoMe, Priser eller søgning - indtast sætning eller del af ord

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages

#Vilnius

Litauen

#Lithuania Rejser til Litauen Udover dets store skove, bugtende floder, og rolige søer er Litauen også hjemsted for mere end 1.000 års historie og kultur. Alt...

Sammenlign priser på hotel og rejser

Kun 1 klik - check søgning der leder efter de billigste rejse og hotel tilbud i mere end 700 forskellige rejse, fly og hotelsider. Du får herefter en liste med de billigste tilbud først. Den samme rejse - bare billigere.

Rejsevideo

Få rejse inspiration på video.

Rejser til Vilnius

Hvis du ikke har taget dig tid til at se Vilnius endnu, er det en god ide at sørge for, at du finder tid til at gøre det snart. Med disse skatte, man kan besøge, og så meget mere at se og gøre, kan du tage indtil flere ture til Vilnius og stadig ikke se det hele.

Læg dertil festivaler og særlige begivenheder, som byen er vært for, og Vilnius kunne bogstaveligt talt blive dit andet hjem.

Sightseeing og ture

Få en lokal guide for en personlig byrundtur eller find inspiration i vores partnerprogram mellem attraktioner og byture.

Check de mange tilbud

Hvordan vil du bo ?

Hotel eller lejlighed ? Hvilke er de bedste hoteller ? hvordan finder du de bedste tilbud ? Få inspiration til hvor du kan bo mellem et udvalg af de bedste hoteller og lejligheder. Hotelbedømmelser opdateres løbende af TrustYou customer reviews.

Kort og afstande

Vi har indlagt et Google kort med forud instillede informationer hvis du har brug for at beregne afstand eller du skal bruge en rutebeskrivelse. Blot klik på rutepilen i kortet.

Lokal information

Når du skal besøge byen, gør brug af den lokale turistinformation der kan tilbyde dig professionel og gratis assistance når der skal planlægges hvad du se se og opleve i byen. På turistinformationen kan du også finde en lang række brochurer samt kort over regionen og byen, ganske gratis.

I efterfølgende sektion kan du finde mere lokal information

Nationalt turistkontor hvor du kan hente gratis rejsevejledninger og tips til hvad du kan opleve

Litauens turistkontor

#Touristboard Lithuania Tourism Authority Social media WEBSITE FACEBOOK TWITTER YOUTUBE INSTAGRAM PINTEREST VIMEO #Lithuania #visitLithuania #iLithuania #touristinformation #touristoffice #touristboard

Nærmeste terminaler

Her kan du se hvilke terminaler der ligger tættest på din destination

Lej din egen transport

Ferie med "egen transport" er let at arrangere og det kan i mange tilfælde være den billigste løsning.

Lej en bil

Her kan du søge de bedste tilbud på at leje bil, søg hos alle større udlejningsfirmaer i en søgning

Godt at vide

Her kan du finde links til ting de er godt at vide på ferien

covid-19 coronavirus aktuel status og rejserestriktioner

Covid-19 / Coronavirus i Litauen

#Litauen #Covid19 Coronavirus status / statistik - Litauen Se statistikker for landet vedrørende bekræftede og aktuelle aktive Covid-19 / Coronavirus tilfælde. Du kan også se statistik...
Aktuelle valutakurser der opdateres mange gange dagligt

Litauen valuta, Euro

1, 2, 5, 10, 20, 50 cent 1, 2 euro5, 10, 20, 50, 100, 200, 500 euro European Central Bank#Lithuania #euro #eur #currency
Tandbehandling i udlandet se anbefalede klinikker og se anmeldelser fra kunder

Tandlæger i Vilnius

Tandlæger i Vilnius Hvis du tænker på at tage en tandferie hvor du kan have en super god ferie og samtidig spare penge hos tandlægen,...

Vejr og vejrudsigt

Her kan du se det aktuelle vejr og en vejrudsigt for de kommende dage, vejrinformationer opdateres, fra ekstern database, løbende gennem dagen.

Vilnius
broken clouds
2.7 ° C
3 °
2.2 °
87 %
6.2kmh
75 %
tirs
3 °
ons
3 °
tors
8 °
fre
8 °
lør
10 °

+ Information

Her kan du finde ekstra bonus information om destinationen

Seværdigheder i Vilnius

Morgengryets Port

En byrundtur i Vilnius kan passende starte ved morgengryets port som stod færdig i 1532, dengang som en del af forsvarsanlægget omkring Vilnius. Over indgangspartiet indrettede Carmelitter munke i 1671 et lille kapel med byens største helligdom ” Madonna af Vilnius ”, kapellet er åbent for alle. Morgengryets port er så vigtig for både katolsk og ortodoks trosretning at porten var åben under hele den sovjetiske æra.

Aušros Vartai
Aušros Vartų 12
Vilnius 01304

Frank Zappa Monumentet

En af de ting som man muligvis ikke forventer at støde på under en byrundtur i Litauens hovedstad Vilnius er formentlig et monument over Frank Zappa.

Ironien omkring dette monument vil næsten ingen ende tage, Zappa var i sovjettiden en accepteret person i kraft af hans politiske holdninger. Formanden for Zappa fanklubben ville, efter murenes fald, udøve sine nyvundne rettigheder og have tilladelse til at rejse et monument til ære for Frank Zappa.

Efter lang tids genvordigheder lykkedes det til sidst at få tilladelse til at opføre momumentet uden for Vilnius kunstakademi i form af en stenbuste på toppen af en 4 meter høj søjle i stål.

Rådhuset i Vilnius

Som alle andre middelalderbyer udvikledes Vilnius rundt omkring byens rådhus og for en stor dels vedkommende er det lykkedes at bevare atmosfæren i middelalder Vilnius. Indtil 1536 blev der bygget planløst i Vilnius , men byens regent beordrede at der skulle bygges i rækker efter kort udarbejdet af magistraten. I dag er der museum i bygningen og du kan se spændende skiftende udstillinger.

Rotušė
Didžioji 31
Website

TV Tårnet – Se Vilnius Fra Oven

TV Tårnet i Vilnius er den højeste bygning i Litauen, det 326 meter høje TV Tårn er bygget i beton og stål mellem 1974 og 1980. Der er en flot og interessant udsigt over Vilnius der venter på dig.

Parlamentet – Seimas

Seimas er det litauiske parlament og ordet stammer fra det polske ord Sejm, hvilket betyder samling. Den moderne Seimas blev indkaldt i Kaunas i 1922-1923 og den nuværende Seimas bygningen stammer fra 1982. På den vestlige side af bygningen kan du se nogle af barrikaderne, beskyttet af store glasplader, for at bevare den oprindelige politiske graffiti fra 1991. Der er også et lille udstillingsrum der holder offentlige udstillinger omkring kampen for uafhængighed. Det er muligt at  komme på rundvisninger i Seimas.

Ture skal bestilles to uger i forvejen, og er normalt på Litauisk medmindre der er fortaget anden bestilling.

Seimas
Gedimino 53
Website

Stebuklas

Omkring halvvejs mellem katedralen og klokketårnet kan du se Stebuklas eller mirakel. Det er sten med ordet Stebuklas skrevet og denne sten siges at udføre mirakler. Stenen markerer stedet, hvor den ene ende af den menneskelige kæde af omkring to millioner protesterende litauere, letter og estere strakte sig 650 km til Tallinn den 23. august 1989 som et symbol på frihed, håb, og et mirakel. For at der skal opstå et mirakel skal du gå en tur rundt på stenen i urets retning og fremsætte et ønske. Og vupti – måske kommer dit ønske at gå i opfyldelse

Stebuklas
Katedros varpinė

Afghanistan krigs monumemtet

Den 10 år lange krig i Afghanistan ses som en af de vigtigste årsager til Sovjetunionens sammenbrud. Monumentet her er rejst til minde om de faldne i krigen blandt andet 96 mand der stammende fra, hvad der var på det tidspunkt var den litauiske Socialistiske Sovjetrepublik. Det fem meter høje monument er rejst i et område der tidligere var Vilnius sovjetiske militære kaserne og det viser en mor holder sit døde barn, monumentet blev afsløret i 2006. I granit er indgraveret navnene på de 96 soldater fra Litauen der døde under krigen.

Paminklas Afganistano Kare Žuvusiems
S. Žukausko/Žygio

Gediminas monumemtet

Dette monument blev afsløret i september 1996. Monumentet for Gediminas, der grundlagde Vilnius i 1323 og som også blev storhertug af Litauen fra 1316 til sin død Monumentet står på det sted, hvor en hylende jernulv dukkede op i Gediminas drøm og dermed inspirerede flytning af landets hovedstad fra Trakai til Vilnius. Ulven er, ikke som man kunne forvente lavet i jern, men derimod i sten.

Gediminas
Šventaragio gatvė

Gediminas tårnet

Gediminas tårnet er vel nok det der forbindes som værende Vilnius vartegn, eller i alle fald et af de bedst kendte billeder fra Vilnius

Užupis Engelen

Bydelen Uzupis (hvor hver hund har ret til at være en hund) er nok bedst kendt som udbryderrepublik der i 1997 erklærede sig selvstændig, det er en bydel med en betydelig kunstnerkoloni.

Republikken har egen forfatning, præsident, regering, valuta og fire flag, et for hver årstid. Užupis parlamentsbygning og regeringskontor er cafeen Užupis Kavine. Nationaldagen er den 1 april og her fejres uafhængigheden behørigt. Denne dag er opstillet grænseposter ved broerne og man skal således gennem paskontrol for at komme ind i republikken. Det er også dagen hvor der afholdes valg til republikken.

Den 4. april 2002 afsløredes Užupio angelas på torvet på Užupio gatvė og den høje søjle er blevet et symbol for Užupis. Engelen, der spiller trompet, symboliserer bydelens kunstneriske frihed og fornyelse; Užupis kaldes derfor ofte “Englerepublikken”

Open Air kunstudstilling

I de små gader omkring Literatu gatve er der en rigtig spændende “Open Air” kunstudstilling på væggene, absolut et pudsigt indslag i Vilnius.

Sankt Anne kirken

Skt. Anne kirken er en romersk-katolsk kirke der ligger i Vilnius gamle bydel som er inkluderet på UNESCO listen over verdens kulturarv.

Kirken som den står i dag blev opført i årene 1495 – 1500 og den regnes for at høre med til de tidligste eksempler på gotisk arkitektur i Litauen

Sankt Katarina kirken

Oprindeligt tilhører kirken, der er en barokstil kirke bygget i 1625-1743, benedektinerklosteret

Der er et rigt interiør og der er en flot akustik i kirken der betyder at der meget ofte afholdes koncerter. Under anden verdenskrig blev både kirken og klosteret alvorligt beskadiget, efter anden verdenskrig benyttedes den som lager for Vilnius kunstmuseum. I 1994 påbegyndtes kirkens restaurering og i 2006 blev kirken så åbnet for besøgende. Bag kirken står en buste af Stanisław Moniuszko som er en kendt polsk-litauisk komponist der i 19 århundrede levede i Vilnius

Den grønne bro

Der har været bro her på stedet siden 1536. Den nuværende bro er en 103 meter metalkonstruktion opført i 1952. De fire grupper skulpturer på hvert hjørne repræsenterer landbrug, industri og byggeri, fred samt ungdom. Det bemærkelsesværdige ved skulpturerne er nok mest at det er et af de meget få stedet i Litauen at skulpturer fra socialisttiden har fået lov at blive stående på offentlig plads, dette er sket med begrundelse i at skulpturerne ikke repræsenterer personer, hverken levende eller døde.

Žaliasis Tiltas
Kalvarijų gatvė 1

Sankt Teresa kirken

Denne kirke er Vilnius bedst bevarede eksempel på tidlig barok arkitektur. Arbejdet på den første del af Skt. Theresa kirken blev afsluttet i midten af 1600 tallet. Den smukke rokoko interiør, hvoraf det meste stammer fra midten af det 18. århundrede, er et hav af guld og pink.

Šv. Teresės Bažnyčia
Aušros Vartų 14

Sankt Nikolai kirken

Vilnius ældste overlevende kirke blev bygget i 1320 af tyske indvandrere. Det er en imponerende bygning i klassiske røde teglsten. Kirkens indvendige har gennemgået talrige ændringer og ombygninger gennem århundreder. Kirken var for eksempel helt ødelagt efter en brand i 1740 og blev genopbygget i barok byggestil. Herefter blev det en ortodoks kirke. Efter anden verdenskrig blev kirken lukket, men i 1947 fik den lov at genåbne som sognekirke og i 1956 gennemgik kirken en større renovering.

Šv. Mikalojaus Bažnyčia
Šv. Mikalojaus 4

Evangelistkirken

Denne kirke betragtes som et af de fineste eksempler på nyklassicistisk arkitektur i landet. Kirken blev lukket i 1953 af det kommunistiske styre og omdannet til biograf.

Evangelikų Reformatų Bažnyčia
Pylimo 18
Website

Skt. Paraskeva Kirken

Kirken er oprindeligt opført i midten af det 14. århundrede, St. Paraskeva er første kirke i Vilnius lavet af sten. Det siges også at være kirken hvor Hannibal i 1705 blev døbt. Kirken blev lukket i 1961 og åbnede herefter som et museum for maleri før den blev returneret til den ortodokse kirke i 1991.

Pyatnickaya
Didžioji 2

Hellig Treenigheds kirken

Kirken er bygget på foranledning af den Hviderussiske nationalhelt Konstantin Ivanovich Ostrozhsky (Konstantinas Ostrogiškis, ca. 1460-1530). Kirken hører til østlige katolske kirke, en tro som smelter mange ortodokse trosretninger sammen og samtidig anerkender paven som Guds repræsentant på jorden.

Pranciškonų Bažnyčia
Trakų 9-1

Hellig Guds Moder kirken

Denne kirke opført i midten af det 14. århundrede fungerer som byens russisk-ortodokse katedral.

Skaisčiausios Dievo Motinos Cerkvė
Maironio 14

Helligåndskirken

Den Ortodokse Helligåndskirke blev opført i 1600 tallet og er for nylig blevet smukt renoveret. I krypten ses de 3 martyrer der er klædt i hvidt i juletiden , sort i fasten og rødt i andre perioder. Den 26 juni er de nøgne og det siges at på denne dag kan man føle en helende styrke.

Stačiatikių Šv. Dvasios Cerkvė
Aušros Vartų 10

Sankt Kazimierz kirken

Skt. Kazimierz kirken er opkaldt efter den Litauiske Prins Kazimierz Jagiellon og blev påbegyndt opført i 1604 (afsluttet 1635) af Jesuitter munke og det er den ældste barokkirke i Vilnius. Kirken har gennem tiderne været udsat for megen misbrug , f.eks. brugte Napoleons tropper kirken som kornlager i 1812 mens russerne i 1832 gjorde den til ortodoks kirke og senere til katedral i 1864.

I 1915 – 1917 blev kirken gjort til protestantisk kirke af de Tyske besættelsestropper. Mest chokerende for alle var beslutningen om at gøre kirken til museum for ateisme i 1966. I 1988 blev kirken overdraget til den katolske kirke og blev indviet igen i 1991.

Šv. Kazimiero Bažnyčia
Didžioji 34

Sankt Johns kirken

Skt. Johns kirke hvor opførelsen blev påbegyndt i 1387 umiddelbart efter Litauens overgang til kristendommen. Jesuitterne fik overdraget kirken i 1571 men i 1773 blev kirken overdraget til Vilnius universitet , på denne tid var der ikke mindre end 22 altre i kirken. Kirken blev ødelagt ved brande i 1737 , 1741 og 1748 men er siden genopført. Kirketårnet med sine 68 meter er den højeste bygning i Vilnius gamle bydel. Bemærk, at kirken er en del af komplekset Vilnius Universitet hvorfor du skal have en billet fra universitetet.

Šv. Jonų Bažnyčia
Šv. Jono 12
Website

Vilnius Universitetet

Vilnius universitet er et af de ældste i Østeuropa og her finder du næsten alle arkitektoniske stile gennem 400 år repræsenteret. Universitetsbygningerne hører til blandt de bedst bevarede i Vilnius takket være omfattende restaureringsarbejder.

Oprindeligt blev universitetet grundlagt af Jesuitter i 1579 , de drev universitetet i 200 år. Nogle af de mest berømte studerende er de polske digtere Adam Mickiewicz og Juliusz Slowacki. I 1832 lukkede russerne universitetet og det blev først genåbnet i 1919. Der er 12 gårde i universitetskomplekset.

Vilniaus Universitetas
Universiteto 3
Website

Tre kors højen

Tre kors højen, legenden siger at for lang tid siden blev 7 Franciskaner munke korsfæstet her. Korsene blev oprindeligt opført i 1600 tallet , men Stalin lod korsene nedtage og begravede dem. I 1989 blev korsene rekonstrueret og genrejst på deres oprindelige plads. Fra højen er der endvidere en meget flot udsigt ud over Vilnius gamle bydel.

Vilnius katedralen

Vilnius katedral står hvor den første katolske kirke i landet oprindeligt stod. Katedralen er blevet ombygget flere gange pga. ødelæggelser i forbindelse med brande og krige. Bemærk det 52 meter høje fritstående klokketårn. Nederste del af tårnet er en del af nedre borgs fæstningsanlæg mens den øvrige del af tårnet er bygget på i 1500 tallet.

Vilniaus Šv. Stanislovo ir Šv. Vladislovo Arkikatedra Bazilika
Website

Sankt Peter og Paul kirken

Skt. Peter og Paul kirken er opført i barok byggestil påbegyndt i 1668 på bestilling af Hetman Michael Kazimierz Pac. Han døde i 1682 inden kirken var færdiggjort og hans gravsten finder du til højre ved indgangen. Inskriptionen lyder ” hic iacet peccator ” , her ligger synderen. Lad dig ikke narre af den ydmyge facade. Mere end 2.000 stukrelieffer og skulpturer i forskellige scenerier pryder kirkens indre.

Sv. Apastalu Petro ir Povilo Baznycia
Antakalnio gatve 1

<h4″>Præsidenpaladset

Den officielle residens for Litauens præsident i præsidentpaladset var oprindeligt bygget til biskoppen i 1300 tallet. Siden var bygningen forbeholdt ledende katolske præster frem til 1795 hvor den blev overtaget af skiftende af zarens guvernører. Fra 1991 husede bygningen den Franske ambassade. I dag efter endt restaurering har den Litauiske præsident kontorer i bygningen. Der er mulighed for at se vagtskifte på søndage klokken 12.00 Mulighed for rundvisning, se præsidentpaladsets website.

Prezidentūra
Universiteto gatvė 9
Website

Hellig Kors Kirken

Over for præsidentpaladset ligger denne charmerende lille kirke hvis historie går tilbage til 1543. Det lille torv, hvor kirken står også en, fra sovjettiden, buste af Laurynas Stuoka-Gucevičius (1753-1798), Litauens første seriøse arkitekt, der tegnede bla. katedralen og mange andre bygninger i byen.

Šv. Kryžiaus Bažnyčia
S. Daukanto 1

Znamenskaya Kirken

Denne kirke er bygget i 1903 og er kendt for sine smukke neo-byzantinske kupler, det er en af de mest elskede russisk-ortodokse kirker i Vilnius. Inde i kirken kan du se rigtigt mange ikoner. Ved siden af ikonerne er særlige bønner for hver helgen Kirken blev gennemgribende restaureret inde og ude i 2009

Znamenskaya
Vytauto gatvė 21

Skt. Michaels Kirken

Denne kirke blev bygget i 1913 i slutningen af zar styret i byen. Byggeriet skete som en del af det 300 års jubilæum for Romanov-dynastiet Denne specielt udseende russisk ortodokse kirke er en elsket kirke i Vilnius.

Šv. Konstantino ir Michailo Cerkvė
J. Basanavičiaus 27

Bernardiner Kirke Og Kloster

Oprindeligt stod her en trækirke fra midten af det 15. århundrede mens den nuværende store gotiske kirke med barok og renæssance tilføjelser stammer fra tidlige del af det 16. århundrede og frem.

Efter uafhængigheden blev kirken returneret til munkene og et stort restaurerings projekt igangsattes.

Se blandt andet 14 fantastiske rokoko altre samt det ældste kendte krucifiks i landet.

Bernardinų Bažnyčia ir Vienuolynas
Maironio 10
Website

Tuskulenai Mindeparken

Mellem 1944 og 1947 blev over 700 litauere, polakker og jøder henrettet og begravet på dette sted af forløberen for KGB. Stedet var, på det tidspunkt, en statsejet ejendom. I 1994 blev resterne af de henrettede opdaget og området er siden blevet omdannet til en mindepark. Komplekset omfatter herregården, den tidligere staldbygning der nu huser et kunstgalleri og “Tuskulėnai Hemmeligheder” udstilling omhandlende stedets historie og de forbrydelser der fandt sted der under den sovjetiske besættelse. Kolumbarium (kolumbariumas)er et underjordisk gravkammer (mausoleum).

Tuskulėnų Rimties Parko Memorialinis Kompleksas
Žirmūnų 1f

Bedste museer i Vilnius

Herunder kan du se vores forslag til de bedste museum du absolut bør se i Vilnius.

Nationalt Kunstmuseum

I bygningerne der tidligere husede museet for revolutionen i den Litauiske Socialistiske Sovjetrepublik er der nu indrettet kunstmuseum hvor du kan se værker af en lang række litauiske kunstnere fra det 20 og 21 århundrede

Nacionalinė Dailės Galerija
Konstitucijos 22
Website

Vytautas Kasiulis Kunst Museum

Åbningen af dette museum faldt sammen med Litauens 2013 formandskab for Rådet for Den Europæiske Union. Museet har til huse i en fin nyklassicistisk bygning fra det starten af det 20. århundrede, dette kombinerede museum og kunstgalleri indeholder en permanent udstilling af kunstneren Vytautas Kasiulis (1918-1995) arbejder. Museet har også plads til midlertidige udstillinger og er vært for en række koncerter.

Vytauto Kasiulio Dailės Muziejus
A. Goštauto 1
Website

Kunstmuseum Taikomosios Dailės

Her i det der engang var det nordøstlige hjørne af byens forsvarsmure finder du kunstmuseum samt udstillinger af byens udvikling, møbler, malerier m.m. Der er endvidere permanente udstillinger af religiøs kunst. Midlertidige skiftende udstillinger.

Taikomosios Dailės Muziejus
Arsenalo 3a
Website

Arkæologisk Museum

I arkæologisk museums samlinger finder du en spændende samling der beskriver Litauens historie og udvikling gennem tiderne fra det 13 årh til i dag.

Archeologijos Muziejus
Arsenalo gatvė 1
Website

Vilnius billedgalleri

Beliggende i et charmerende 17. århundrede Chodkevičiai palads finder du dette pragtfulde lille museum. Nyd en stor samling af lokale malerier, tegninger og skulpturer samt et par værelser med smukke møbler der repræsenterer arbejder fra de sidste mange hundrede år. Ud over faste udstillinger er der jævnligt midlertidige udstillinger.

Vilniaus Paveikslų Galerija
Didžioji 4
Website

Etnografisk Museum

Her kan du se tusindvis forskellige arter bløddyr, skaldyr, fisk, krybdyr, pattedyr, knogler og en stor flot samling af 716 fuglearter. Der er også et lille museum for geologi på 2 sal samt en samling af planter og urter på 1 sal

Vilniaus Universiteto Zoologijos Muziejus
M. K. Čiurlionio 21/27

Kazys Varnelis Museum

Kazys Varnelis forlod Litauen i 1949 og opnåede rigdom i Amerika. Han er ikke kun en kunstner, men en ivrig kunstsamler, og da han vendte tilbage til Litauen i 1998, bragte han sin enorme samling med sig og denne kan nu ses i dette museum.

Kazio Varnelio Muziejus
Didžioji 26
Website

Jernbanemuseum

Jernbanemuseet i Vilnius består af tre udstillingshaller der med diagrammer mv viser jernbanernes historie i Litauen. Her er masser af jernbaneteknik og har også et par modeller, børn kan lege med. Museet ligger til højre for hovedindgangen til stationen.

Lietuvos Geležinkelių Muziejus
Geležinkelio 16
Website

Kirkehistorisk museum

Museet blev grundlagt i 2005 af ærkebiskoppen af Vilnius og flyttede til den tidligere 17. århundrede St. Michaels Kirke i 2009. Her er udstillinger i to etager af malerier, litteratur og nogle fine træudskæringer fra kirker i hele landet.

Bažnytinio Paveldo Muziejus
Šv. Mykolo 9

Pengemuseum

I dette lille museum kan du se historie om verdens og litauens penge Der er masser af interaktive aktiviteter i forbindelse med udstillingerne. Selv om museet handler om penge, så tager de ikke nogen fra dig for at du kan komme inden for.

Pinigų Muziejus
Totorių 2/8

Marija & Jurgis Šlapelis Museum

Læge, lingvist, translatør og politiker Jurgis Šlapelis (1876-1941) og hans opera syngende kone Marija (1880-1977) var begge fremtrædende figurer i Litauen i slutningen af det 19. og begyndelsen af de 20 århundrede. De var specielt involveret i standardisering af det litauiske sprog. I dette museum kan du få et indblik i deres liv og arbejde.

Marijos ir Jurgio Šlapelių Muziejus
Pilies 40

Pushkin Museum

Alexander Pushkins søn, Grigorij, og hans kone, Varvara, boede i dette træhus fra 1899 indtil deres død i 1905 og 1935. Museet åbnede i 1948, viser deres møbler samt en litterær udstilling af den store russiske digters værker. Det store parkanlæg er en populær destination for familie picnics i løbet af sommeren.

Puškino Memorialinis Muziejus
Subačiaus 124
Website

Teater, Musik & Film Museum

Museet er grundlagt i 1926 som et teater museum og har herefter langsomt udvidet samlingerne til også at omfatte afdelinger og udstillinger omkring de tre kunstarter. Se bla. teater plakater fra det 19. århundrede og hør optagelser af berømte litauiske operasangere.

Museet har også flere midlertidige udstillinger af maleri og fotografi.

Lietuvos Teatro, Muzikos ir Kino Muziejus
Vilniaus 41
Website

Sajudis Museum

Dette er både kontor og museum for reformbevægelsen der stod i spidsen for kampen for litauiske uafhængighed mellem 1988 og 1990. I museet kan du blandt andet se masser af litauiske presseklip, flyveblade og diverse propaganda benyttet i frihedskampen.

Sąjūdžio Muziejus
Gedimino 1

Legetøjsmuseum

Dette nyligt åbnede museum retter sig mod børn og barnlige sjæle i alle aldre. Se historien om legetøj og spil fra det 12. århundrede og fremefter, museet har udstillinger med alt muligt og umuligt legetøj. Der er masser af objekter der er her for at blive rørt, leget med og sågar maltrakteret, Absolut et sted at anbefale for besøgende med børn, der måske er trætte af kirker, seværdigheder og kunstmuseer.

Žaislų Muziejus
Šiltadaržio 2
Website

Ravmuseum og galleri

Dette er ikke et officielt museum, men du kan få en indgående forklaring om farve, høst og forarbejdning af det Baltiske guld. Ganske interessant udstilling.

Gintaro Muziejus-Galerija
Šv. Mykolo 8
Website

Sociale medier links

Vi er med på de sociale medier og du er velkommen til at kigge med og deltage i diskussionen på vores rejsesider

Mest søgte hashtags på vores side:

#travel #cheaptravel #flight #hotels #travelblog #guide #hotelsearch #apartments #cheaphotels #flightsearch

Andre populære hashtags er:

#lithuania #visitlithuania #vilnius #ivilnius #visitvilnius #touristinformation #sights #bestsights #sightseeing #vacation

Besøgendes bedømmelser

Her kan du se hvordan andre besøgende bedømmer destinationen og eventuelle kommentarer / rejsetips. Du er velkommen til selv at lave en bedømmelse og du kan tilføje dine favorit oplevelser, gode eller dårlige rejseoplevelser.

Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

VILNIUS
Average rating:  
 0 reviews

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her