Gå til: Om, Hoteller, Transport, Attraktioner, Bykort, Information, Vejret, SoMe, Priser eller søgning - indtast sætning eller del af ord

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

#Prague

Tjekkiet

#CzechRepublic Rejser til Tjekkiet Tjekkiet er et land fyldt med en rig historie, man kan opdage. Denne indlandsstat byder måske ikke på de samme resortmuligheder som...

Sammenlign priser på hotel og rejser

Kun 1 klik - check søgning der leder efter de billigste rejse og hotel tilbud i mere end 700 forskellige rejse, fly og hotelsider. Du får herefter en liste med de billigste tilbud først. Den samme rejse - bare billigere.

Rejsevideo

Få rejse inspiration på video.

Visit Prag

Før i tiden rejse man udelukkende til Prag for at drikke billig øl og se, hvordan livet foregik bag Jerntæppet.

Det var godt tre årtier siden og der er sket meget for Tjekkiets hovedstad siden da. Med flere end fire millioner besøgende om året er det en af Europas mest besøgte byer!

Grunden til at Prag er så populær en destination er, at byen byder på noget for alle, heriblandt:

  • arkitektoniske vidundere
  • overkommelige priser
  • kunst i verdensklasse
  • fantastisk mad

Der findes naturligvis utallige andre byer som byder på de samme slags attraktioner, men det der gør, at Prag skiller sig ud fra mængden er, at byen har en utrolig spændende historie, som stammer fra da kommunismen rullede igennem Østeuropa. Tjekkiet blev medlem af EU i 2004 men har endnu ikke adopteret euroen. Dette er medvirkende til, at det er så billigt at rejse herned – man kommer dobbelt så langt med halvt så mange penge.

Prag er utrolig nem at udforske

Byen er opdelt i 10 nabolag, hvor hvert nabolag har sin egen charme og personlighed som afspejles i alt fra shopping oplevelsen til bygningernes arkitektoniske stilarter. Mange foretrækker at starte deres rundtur i Old Town, som er hjemsted for Prag Castle. Her vil du få et rigtigt indblik i, hvordan Prag har været igennem historiens gang.

Det er dog meget vigtigt, at du ikke bare falder i fælden og tilbringer hele din ferie i Old Town, da de andre nabolag er mindst ligeså fascinerende! Vinohrady nabolaget er et fantastisk sted at bo, hvis du besøger Prag på et stramt budget. Her vil du blive mødt med unikke barer, pubs, og restauranter, som alle er imødekommende overfor besøgende fra arbejdsklassen. Derudover bør du også lægge turen forbi Zizkov, hvor Prags kunstnere og studerende primært bor.

New Torn er også en populær destination. Her vil du få mulighed for at udforske Wenceslas Square, som mere ligner en boulevard end et typisk torv. Torvet har bevidnet utallige historiske begivenheder, lige fra nazisternes demonstrationer under 2. Verdenskrig til massedemonstrationerne mod kommunisterne da Sovjetunionen invaderede landet sidst i 60erne. Mens du befinder dig i New Town bør du besøge Czech National Museum, som kan ses fra torvet.

Drik lidt øl når du er i byen

Det er en underdrivelse at sige, at Prag er øllens fødested. Der er blevet brygget øl i regionen siden det 12. århundrede og byen har længe haft det højeste indtag af øl per mand i hele verden. Grunden til at regionens øl er så populær er, at klimaet er perfekt til at producere hops i høj kvalitet og at vandet kommer fra en ren kilde, hvilket fører til fantastiske resultater!

Der er mulighed for at købe lys og mørk øl stort set hvor som helst, men hvis du gerne vil se hvad ølkulturen i Prag virkelig handler om bør du besøge mindst ét mikrobryggeri. Her vil du blive budt på traditionel øl som kan fås hvor som helst, samt unikke specialeøller såsom kaffe-øl eller banan-øl, som brygges på den traditionelle tjekkiske måde. Hvis du kun har tid til ét mikrobryggeri bør du vælge Pivovarksy Dum.

Hvis du ikke er til øl – eller af en eller anden grund kører træt i øl under dit besøg – har Prag naturligvis også meget andet at byde på. Faktisk er regionen også kendt for sin vinproduktion. Du kan med fordel besøge en vin bar i byen, men hvis du gerne vil have hele oplevelsen kan du tage på vinsmagning på vingårdene en time udenfor byen.

Træt af både øl og vin? Så må du hellere gå i krig med at finde absint.

Køkkenet er tungt men tilfredsstillende

Madelskere vil uden tvivl føle, at køkkenet i Prag virker ret landligt i forhold til den internationale standard. Den lokale kost består primært af tungt kød og kulhydrater, ligesom måltiderne gjorde derhjemme i de gode gamle dage. Vi snakker om svinekno i mørkølssovs, pølsefad med friturestegt ost og brød til servering, eller gullasch med dumplings. Maden er langtidsstegt med kærlighed. Den er sprængfyldt med smag og alle måltiderne vil få dig til at føle dig hjemme.

Hvis du besøger en restaurant mens du befinder dig i byen bør du lægge mærke til, hvilken slags menu du får. De fleste menuer findes på tjekkisk og engelsk, men hvis du får en menu med endnu flere sprogmuligheder kan du være sikker på, at du befinder dig på en restaurant som er udviklet til turister. Her kan du godt regne med at betale op til 100% mere for dit måltid end du egentlig burde. Det interessante er, at mange af de lokale besøger turistrestauranterne. Hvis du gerne vil spare penge kan det betale sig at spise kinesisk en aften, hvis du ellers føler, at du godt kan undvære din gullasch.

Med det sagt er det naturligvis også vigtigt at gøre opmærksom på, at sandsynligheden for at befolkningen kan dit sprog bliver mindre og mindre jo længere ud du kommer fra turistområdet. Det kan naturligvis være en stor hjælp at lære lidt tjekkisk på forhånd, så du bedre kan navigere de forskellige områder du gerne vil besøge.

Seværdigheder i Prag

Floden Vltava snor sig gennem Prag, man kan krydse floden via utallige broer, hvoraf Karlsbroen overskygger alle de andre broer. Det centrale Prag består af 4 interessante kvarterer. På østsiden af Vltava finder du den gamle og den nye by (Stare Mesto og Nove Mesto), på vestsiden af floden ligger Mala Strana og Hradcany (Lille side og borgområdet).

Karlsbroen, Karluv Most

Den attraktion de fleste nok forbinder med Prag må være Karlsbroen med de mange statuer. Karlsbroen er et paradoks, først og fremmest er det vel nok Prags vigtigste attraktion. Det er også stedet hvor ALLE kommer, er man ikke til turister i store skarer bør man holde sig fra Karlsbroen.

Den smukke gamle bro er omdannet til en af verdens værste turistfælder med hvad dertil hører af lommetyve, plattenslagere, gadehandlere samt gadekunstnere af stærkt svingende kvalitet. På den anden side kan man ikke have besøgt Prag uden at besøge Karlsbroen , det svarer næsten til at undlade at give sin guldfisk en vandcykel i dåbsgave.

Byggeriet af Karlsbroen blev igangsat af Prags største bygherre , Karl IV , under ledelse af arkitekten Petr Parlef. Byggeriet startede 9 juli kl. 05.31 i år 1357 og skulle være erstatning for den ældre Judith bro som ødelagdes under højvandet i 1342.

Med byggestart på denne dato og tidspunkt skulle Karlsbroen være sikret , hvis man omskriver datoen til tal ser det således ud 135797531 og denne talkombination kan læses både forfra og bagfra og er dermed lykkebringende. Om det virker eller ej – Karlsbroen står endnu.

Prags borgområde

Prags store historiske borgområde ligger hævet over byen og indgyder den respekt et borgområde skulle gøre det i historiske tider.
Borgen blev grundlagt så tidligt som i 800 tallet af prins Borivoj I. Selvfølgelig er borgen blevet ombygget adskillige gange siden. Den der byggede mest om var også den der har bygget mest i Prag, nemlig Karl 4. Det var Karl 4 der påbegyndte byggeriet af Skt. Veits domkirken. Borgen har altid været magtens centrum i Prag, selv da man i 1400 og 1500 tallet flyttede hoffet til det slot der engang lå i Prags Stare Mesto. Dengang drog kongerne dagligt til Prags borg ad kongeruten. I 1620, efter tjekkernes nederlag til de østrigske Habsburgerne blev hoffet flyttet til Wien og i 1648 indtog svenskerne borgen og fjernede de fleste af kunstgenstandene, mange kan ses i Stokholm i dag. Omkring 1750 påbegynder man en ombygning og stor udvidelse af borgen så den i store træk fik den form den har i dag.

Der er flere forskellige veje der fører til borgområdet , er man gangbesværet eller hvis man ønsker at have udsigten foran sig er det smarteste at tage sporvognen op til borgområdet og derefter gå ned til byen. Du kan også tage med kabelbanen via bjerget Petrin der ligger rimeligt tæt på borgområdet. Se detaljeret beskrivelse af Petrin bjerget under dette punkt i menuen.

Man kan passende starte sit besøg på borgområdet hvor garden trækker op hver dag kl. 12.00, kom i god tid hvis du vil have en god plads, under musiceren og trompeteren udspiller der sig en ganske flot cirkus forestilling foran dig. Mens du venter på at forestillingen skal udspille sig kan du bruge tiden til at beundre Ignác František Platzers statuer der, stående på søjlerne til indgagngen, slår deres fjender til døde, alt imens du kan se Prag borgens vagter, stå på hver side af indgangen. Når dette show tager sin ende er du så klar til at udforske det store borgområde.
Website

Det første du møder når du går ind til selve slotskomplekset er to monumentale statuer af kæmpende titaner. Slotskomplekset består af et palads, tre kirker, et kloster og flotte haveanlæg.

Borggalleriet

Er indrettet i de gamle stalde, Rudolf 2 havde en af europas største kunstsamlinger der efter hans død stille og roligt forsvandt. Under en oprydning på borgområdet fandt man i 1960 130 malerier af store kunstnere, disse malerier kan du i dag se i de gamle stalde.

Rideskolen

Er i dag indrettet til lokaler med skiftende kunstudstillinger.

Den Gyldne Gade

Den gyldne gade er en lille gade, tæt på Prags slot, der er berømt for dens miniature huse som først blev beboet af håndværkere og senere af Rudolf 2’s vagter. Senere blev husene beboet af andre og for Franz Kafka fans kan det lige nævnes at han i 1916 boede et kort stykke tid i nr. 22. I dag er de små huse malet i smukke farver, formegentligt for at tiltrække turister, som bier til blomster, der er indrettet souvenirbutikker i mange af husene.
Website

Daliborkatårnet

Daliborkatårnet ligger for enden af den gyldne gade og her skulle efter sagnene den gæve ridder Daliborka have siddet fængslet og ventet på hans henrettelse, han forsvarede bønderne over for kong Vladislav 2. For at fordrive tiden frem til hans henrettelse lærte han sig at spille violin og dette gjorde han så godt at store skarer af begejstrede tilhørere samledes foran tårnet. Tilhørerne opfandt derpå et tjekkisk ordsprog der lyder ”nød lærte Dalibor at spille violin“.
Website

Skt. Georg’s Basilika

Skt. Georg’s Basilika blev grundlagt i 974 som et benediktinerkloster. Det er den næstældste kirke i Prag. Den simple men fantastisk smukke basilika har gennemgået mange ændringer men dens nuværende ydre er som det originale middelalderudseende, efter at den er blevet ombygget fra et barokt udseende. Basilikaen er bl.a. udsmykket med mange smukke fresko malerier. Basilikaen er i dag et sted hvor der f.eks arrangeres forskellige skiftende udstillinger, samtidg er akustikken i basilikaen meget berømmet, så der afholdes ofte koncerter her.
Website

Skt. Vitus Katedralen

Katedralen er næsten 100 meter høj og når man står foran den virker den endnu større. Fundamentet for katedralen regnes for at være en rundkirke der blev grundlagt i 926. Omkring 1100 blev den blev der bygget en ny og større kirke på stedet i form af en romersk basilika. I 1344 overtalte Karl IV paven til at udnævne biskoppen i Prag til ærkebiskop. Karl 4 antog den berømte arkitekt Matthias af Arras skulle forestå byggeriet af den nye katedral.

Nu vil du jo nok tro at man byggede en sådan katedral , måske over 20 , 30 eller 50 år. Men nej , katedralen blev først endeligt indviet i 1929 så godt og vel 600 år. Mange ting spillede ind bl.a. husitterkrigene. Men i slutningen af 1800 tallet besluttede man at smøge ærmerne op og man kunne således indvie katedralen i 1929. De mange århundrede betyder at kirken har en fantastisk perlerække af udsmykninger af kunstnere der arbejder i alt fra gotik til jugendstil , en ganske interessant sammensætning. Bemærk endelig afløbsrørene, som forestiller uhyggelige dyr , når det regner løber vandet ud gennem mundene. Et af kapellerne i katedralen er udsmykket med malerier og 1.300 store skinnende diamanter og ædelstene.

Katedralen er op igennem tiderne blevet anvendt som begravelsesplads for nationens store mænd og kvinder og gravene er rigt udsmykket med statuer. Den smukkeste er vel nok statuen af Skt. John af Nepomuk lavet af mere end 1 ton sølv.
Website

Det Royale Palads

Det royale palads hvor de forskellige herskere gennem 800 år hver har sat deres præg på bygningerne. Vladislav salen, er en stor sal som igennem tiderne er blevet brugt til store forsamlinger, fester og markeder. Gulvene er af træ og loftet er lavet i smukke hvælvinger. Læg også mærke til riddernes trappe der er store nok til at heste kunne gå på dem efter at de havde deltaget i forskellige turneringer.
Website

Den Kongelige Have

Den kongelige have ligger lige uden for borgområdet og når man er blevet træt af turister kan man smutte ind i haven og nyde lidt fred og ro samtidig med at man beundrer den gamle overdekorerede boldspil hal. I parken kan du også se ( eller høre ) den syngende fontæne der har navnet efter lyden når dråberne rammer bronzeskålen.
Website

Sommerslottet

Sommerslottet er Tycho Brahes gamle arbejdsplads. Slottet blev opført i 1552 og sammen med haverne ville Tycho Brahe den dag i dag kunne genkende stedet hvor han arbejdede.

Loreta klosteret

Loreta klosteret er opført i 1631 og indgangen til klosteret er et stengelænder der er udsmykket med en masse små stenengle ( flot flot ). Når du kommer ind i klosterkoplekset vil du se at komplekset er opbygget omkring en kopi af Santa Casa kapellet i italienske Loreta. Kapellet i Loreta skulle efter sigende være en kopi af Jomfru Maria’s hus i Nazareth. De mange gaver klosteret har modtaget gennem tiderne bliver opbevaret i skatkammeret der er spækket med guld og ædelstene. Mange turister vælger at besøge Loreta klosteret omkring klokken hel hvor klokkespillet med 27 klokker spiller.

Nowe Mesto (Nye by)

Lad dig ikke narre af navnet, bydelen blev grundlagt af Karl IV tilbage i 1348 idet byen på den tid var inde i en rivende udvikling. Der skulle også være plads til grundlæggelse af Prags universitet, her skal man tænke på at der var indskrevet ca. 10.000 studerende på universitetet og Prags samlede befolkning talte dengang ca 40.000 indbyggere.

Vaclavske Namesti

Pladsen er egentlig en boulevard, mere end en egentlig plads. Prags kendte plads og dens historie kan dateres over 600 år tilbage , oprindeligt var her hestemarked. Pladsen er 750 meter lang og 60 meter bred med plads til over 400.000 mennesker, på pladsen finder du en række interessante bygninger og museer.

For enden af pladsen finder du det tjekkiske Nationalmuseum som dominerer pladsen, museet blev indviet i 1890. Ved siden af nationalmuseet ligger det der var Tjekkoslovakiets parlament indtil delingen.

Rytterstatuen på Vaclavske Namesti forestiller tjekkerne skytsengel, hellige Vaclav, der regerede landet i 921 – 935 men som blev myrdet på grund af sin kristne tro. J.V. Myslbek påbegyndte arbejdet med statuen i 1884 og blev færdig i 1920.

På pladsen finder du også mindesmærket for Jan Palach der i 1969 brændte sig ihjel i protest mod den sovjetiske invasion.

Nationalteatret

Pengene til at bygge nationalteatret for atmmede i midten af 1800 tallet fra en landsindsamling. Man blev færdig med byggeriet i 1881 hvorpå der kort efter indvielsen udbrød brand. Man samlede ind endnu en gang og 2 år senere kunne man slå dørene op igen med en premiere på Libuse af B. Smetana. Er du i Prag er der store chancer for at man spiller et stykke der kan falde i din smag. Repetoiret på Nationalteatret omfatter ikke mindre end 60 forskellige forestillinger i 3 genrer , oprera , ballet og skuespil.

Statsoperaen

Også kendt som Smetanateatret åbnedes i 1900. Hvis du har lyst til at overvære en forestilling skal du være opmærksom på at stykkerne opføres på tjekkisk.

Maria Snezne kirken

Grundlagt af Karl IV i forbindelse med kroningen i 1347, oprindeligt var det planlagt at kirken skulle have været 100 meter lang men kun koret blev færdigt. Sagnet siger at bygmesteren tog sit eget liv da han var bange for at de 33 meter høje hvælvinger skulle styrte sammen når stilladser og understøtninger blev fjernet.

U Fleko

Værtshuse hører vel normalt ikke ind under seværdigheder, men her gøres en undtagelse, man har ikke været i Prag uden at besøge U Fleko. Med plads til over 1200 gæster er der selvfølgelig mange turister, men øllet smager godt.

U Kalicha

Et andet af Prags værtshuse som absolut er et besøg værd, således syntes i alle fald den gode soldat Svejk, og i dag er der mange der ønsker at følge hans fodspor udi det Pragske værtshusmiljø, dermed slut med at fremhæve værtshuse som turistattraktioner.

Karlspladsen

En mægtig plads og det var her husitterkrigene tog sin begyndelse da en folkemængde stormede rådhuset i Nove Mesto og kastede konsuler og borgere ud til en ophidset folkemængde som hævn for drabet på Jan Hus.

Methodios kirken

Det var her en gruppe modstandfolk under 2den verdenskrig gemte sig i krypten efter attentatet mod Reinhard Heydrich. Tyskerne fandt frem til modstandsfolkene idet en af disses kammerater havde overgivet sig og fortalt hvor de gemte sig. Efter lang kamp løb de tør for ammunition og begiv selvmord. I krypten ses stadig skudhuller og granatkratere. Tyskerne tog en frygtelig hævn idet man henrettede bsikoppen, præsten og 250 medlemmer af menigheden.

Emauz klosteret

Dette var oprindeligt et benediktiner kloster. Klosteret blev lukket i 1940 og i 1945 blev det ødelagt ved bombning. Senere har man genopbygget klosteret. Læg mærke til det specielle krydsende spir.

Stare Mesto (Gamle by)

Hustegn , når du går gennem den gamle by skal du huske at kigge op. Hustegn brugtes tidligere i Prag i stedet for gadenavne. De ældste hustegn stammer helt tilbage fra slutningen af 1300 tallet. I 1500 tallet var hustegnene blevet så populære at der var hustegn på næsten alle huse i Prag. Den dag i dag kender de fleste af Prags indbyggere mange af hustegnene og man kan sagtens komme ud for at de ikke kender adressen, men kender hustegnet. Mange af hustegnene er små kunstværker, så gå ikke glip af dem.

Korsriddernes kloster

Efter krigen blev klosteret indrettet til kontorer og munkeordenen var næsten uddød. I 1990 var der 5 munke tilbage og de reetablerede sig i klostret vor der i dag bl.a. er en spændende kunstudstilling.

Klementinum

Dette er Prags næststørste bygningskompleks og indeholder 5 gårde og 2 kirker. Oprindeligt opført som dominikaner kloster, siden var det jesuitter kloster , for at komme til at høre under Prags universitet til i dag at ende op som statsbibliotek. Næst efter Prags borg er det byens største bygningskopleks og det dækker ca 2 hektar. I 1618 blev jesuitterne udvist af Prag men kom tilbage i 1620 efter protestanternes nederlag på det hvide bjerg. I 1653 begynder det bygningsværk der findes i dag at tage form og byggeriet står på frem til 1726. I 1777 forlader jesuitterne bygningskomplekset mens universitetet og biblioteket forbliver i bygningerne.

I dag finder du bl.a nationalbiblioteket, grundlagt 1781, i bygningskomplekset. I spejlsalen er der ofte koncerter , prøv at gå forbi Klementium og check dagens koncertprogram. Betlehem kapellet var i tidernes morgen samlingssted for protestanterne, senere blev bygningen overtaget af jesuitterne, da denne orden opløstes blev kapellet indrettet til boliger. I dag er kapellet flot restaureret.

Rådhuspladsen

Pladsen i den gamle by er en af Prags store attraktioner, de flotte huse har kældre i flere etager idet pladsen igennem tiderne er blevet hævet for at undgå oversvømmelser. I rigtig mange af kældrene er der indrettet værtshuse. Pladsen er næsten 9000 m2 stor. Det var her at man i 1621 henrettede 27 tjekkiske adelsmænd og borgere for deres deltagelse i oprøret mod Habsburgerne der afsluttedes med slaget på det hvide bjerg i 1620, i brolægningen skal de 27 kors minde om dette.

Heldigvis er torvet meget mere fredeligt idag, og det er et populært sted for politiske taler, julefester og større offentlige forsamlinger.
Jan Hus statuen er placeret i midten af torvet, omgivet af mange historiske bygninger. Statuen blev rejst den 6 juli 1915 for at markere 500 året for reformatorens død.

Rådhuset, astronomiske ur

I 1338 købte byen et aristokratisk hus af familien Volflin og ombyggede dette til rådhus. Gennem århundredes forskellige om- og tilbygninger er oprindelige bygning stort set forsvundet, af den ydre oprindelige bygning er det kun den gotiske stenportal i den vestlige del af bygningen der er tilbage.

Rådhuset er en af Prags bedst besøgte seværdigheder, dog mest på grund af det astronomiske ur der er ved rådhuset. Bygningen er oprindeligt opført i 1338 men under 2den verdenskrig blev rådhuset ødelagt af nazisterne i krigens sidste dage, siden er rådhuset genopbygget for en stor dels vedkommende med de originale materialer.

Det astronomiske ur er en af de ting du absolut må se. Arbejdet med det astronomiske ur blev påbegyndt i 1410 og den dag i dag når klokken bliver hel udspiller sig et fantastisk skuespil for tilskuerens øjne når apostlene kommer frem fra lugerne. Urets midterparti viser udover tiden solens og månens passage gennem zodiac. Den nederste del af uret er forbeholdt for visning af dag og måned.

Tyn kirken med Tycho Brahes grav

Tyn kirken dominerer den ene side af den gamle Rådhusplads. De to karakteristiske tårne på denne gotiske kirke kan ses fra hele Prag. Det nuværende gotisk kirke blev grundlagt i 1385 og var den vigtigste og mest betydende kirke i den gamle bydel.

I kirken kan du se Tycho Brahes gravsted til højre for alteret, du kan formegentligt let finde dette, da der som regel er et Dannebrog eller pyntet med rød-hvide blomster. Tycho Brahe arbejdede ved Rudolf II hof hvor han lavede astronomiske udregninger og forskning. Tycho Brahe døde under et middagsselskab med Rudolf II i 1601.

Det var foran Tyn kirken at man i 1621 henrettede 27 tjekkiske adelsmænd og borgere for deres deltagelse i oprøret mod Habsburgerne der afsluttedes med slaget på det hvide bjerg i 1620.

Skt Nikolai kirken

Kirken er opført i barok byggestil i 1735 som erstaning for en tidligere kirke der lå på stedet. Kirken er let genkendelig med den cremede hvide facade der står i stærk kontrast til de øvrige bygninger. I dag bruges kirken af husitter menigheden ligesom der ofte afholdes koncerter i kirken.

Krudttårnet

Dette tårn var oprindeligt en af 13 indgange til den gamle by, i dag står tårnet alene ved siden af Folkets Hus. Tårnet kan dateres tilbage til 1200 tallet mens det nuværende gotiske ydre blev konstrueret ca 200 år senere

Obecni dum, Folkets Hus

Obecni dum, folkets hus hvorfra Tjekkoslovakiet blev udråbt til selvstændig stat i 1918 er et fantastisk eksempel på den arkitektoniske stil der hedder jugendstil.

Malostrana (Lillesiden)

Denne bydel er en af de mest populære bydele i Prag, ikke mindst på grund af de mange ølstuer der er beliggende her. Mala Strana er beliggende for foden af slothøjen og det enorme borgområde tordner over lille siden, der kommer til at se endnu mindre ud. I de mange gamle paladser er der hovedsageligt, i dag regeringskontorer og forskellige ambassader og konsulater. Men der bor også almindelige tjekker i området og hvis du begiver dig lidt væk fra hoved turistgaderne kan du godt finde små restauranter og ølstuer med moderate priser.

Malostranska rådhustorv

Malostranska Namesti er det gamle rådhustorv på lille siden, rundt omkring pladsen ligger mange små ølstuer og cafeer gemt i buegangene.

Jesuitterkollegiet

Er det gamle kolegium der ligger på Malostanska namesti.

Kampa, Prags Venedig

Kampa området her er fantastisk hyggeligt med husene der ligger helt ned til en lille kanal, området kaldes Prags Venedig. Torvet i området hedder Na Kampe og det er et hyggeligt og stemningsfyldt sted (syntes alle åbenbart at ville vide, på samme tid)

Skt Nikolai kirken

Opførelsen af denne kirke blev påbegyndt i 1673 og det er den mest dominante bygning på lille siden. Kuplen på Skt Nikolai kirken er 74 meter høj. I kirken kan du se et af Europas største kalkmalerier der dækker ca 1500 m2. Maleriet viser scener fra Skt Nikolai’s liv. Mozart har benyttet kirkens orgel til en koncert og Skt Nikolai kirken blev også brugt til en film omkring Mozart. Der bliver jævnligt afholdt koncerter i kirken.

Mariakirken

Maria kirken ligger på lille siden i gaden Karmelitska, her finder du Prags største helligdom, Prags Jesusbarn eller Il Bambino di Praga. Den store helligdom er en lille voksdukke der blot måler 47 cm. Ved kirkelige højtider klædes dukken i nogle af de mange dragter der findes i garderoben, hvor mange dragter der findes er åbenbart en hemmelighed, jeg har hørt tal fra 30 over 75 til 200. Hvorom alting er, påklædt eller ikke påklædt har dukken ry for at kunne udvirke mirakler.

Wallenstein haven

Dette er en af Mala Stranas bedst kendte parker (der findes mange gemt bag bygningerne i Mala Strana). Parken er anlagt i starten af en kendt adelsmand, Wallenstein. Statuerne i parken er kun kopier af de oprindelige statuer der blev taget som krigsbytte af svenskerne og ført til Stockholm.

Josefov – jødiske kvarter

Jøder har været bosat i Prag i over 1.000 år og de mange synagoger i bydelen Josefov minder om denne kultur i Prag. Den jødiske bydel er et lille område der ligger mellem den gamle by og floden, den gamle synagoge opført i 1270 er europas ældste synagoge.

Et af de billeder de fleste kender fra Prag er billederne fra den jødiske kirkegård med mere end 12.000 gravstene, på grund af pladsmangel var man tidligere nødsaget til at begrave de døde i lag.

Selve områdets historie går tilbage til 1000 tallet hvor jøderne rundt omkring i Europa, også i Prag , blev forfulgt af bl.a. korsriddere på vej til det hellige land. De blev udplyndret og i værste fald dræbt. Livet var ikke meget lettere for de der overlevede, de blev i de fleste tilfælde tvunget til at etablere samfundene i ghettoer og i Prag var det i denne bydel. Helt frem til midten af 1800 tallet blev portene til den jødiske bydel låst med kæder om natten.

I 1848 fik jøderne lov til frit at bosætte sig og husene i det jødiske kvarter forfaldt for til sidst at blive revet ned og erstattet med nyere bygninger. De gamle synagoger og enkelte offentlige bygninger fik lov at blive stående og står i dag kontrastfyldte i forhold til de nyere bygninger.

Under 2den verdenskrig mistede de fleste af de Tjekkiske jøder livet, kun ca 10 % overlevede krigen , resten blev sendt til Theresienstadt koncentrationslejren der er beliggende nord for Prag. I dag hedder byen Terezin og lejren er, som de fleste nok ved, i dag indrettet til museum og mindesmærke over 2den verdenskrigs rædsler.

Rudolfinum er opført i 1885 som koncert og udstillingshus. Efter Tjekkoslovakiet blev selvstændig stat i 1918 blv bygningen brugt som parlamentsbygning. I dag bruges bygningen til sit oprindelige formål. Kan du lide koncerter kan du her høre den Tjekkiske filharmoni.

Den jødiske kirkegård var i brug frem til slutningen af 1700 tallet. Ifølge den jødiske tro må et gravsted ikke sløjfes. På kirkegården kan du se ca. 12.000 gravsten, mange gravsten er sunket i jorden eller trætavlerne er forsvundet med tiden. Ved Rabbi Löw’s grav kan du få dine ønsker opfyldt når du skriver dem på en lille seddel som du stikker ved hans gravsted, herefter vil dine ønsker gå i opfyldelse. Husk at du får udleveret hovedbeklædning hvis du er mandlig og vil besøge kirkegården, således kan dit besøg forgå i overensstemmelse med den jødiske tro.

Pinkas synagogen er oprindeligt opført i 1479 men er nu et stort mindesmærke for de jøder der mistede livet under 2den verdenskrig. På væggene ser du navnene på de 77297 tjekkiske jøder der mistede livet i tyske koncentrationslejre. Du kan endvidere se en gribende udstilling omfattende ca 4000 tegninger lavet af børn i Theresienstadt koncentrationslejren.

Den gamle nye synagoge er europas ældste synagoge opført i 1270, her holdes kvinder og mænd stadig skarpt adskilt under gudstjenester, hvilket er i overensstemmelse med den konservative jødiske religion.

Den høje synagoge er beliggende lige over for den gamle nye synagoge , den høje synagoge er opført i slutningen af 1500 tallet.

Maisel synagogen er oprindeligt opført i slutningen af 1500 tallet og ombygget i 1913.

Petrin bjerget

Petrin bjerget den grønne bakke midt i Prag som alle har set men kun få besøgt, og det på trods af at der findes mange seværdigheder i denne grønne oase. Først skal vi til toppen af bjerget som er 318 meter højt, her er to muligheder, man kan tage vandreturen op ad bjerget. Hvis man har brugt kræfterne på andre vandreture i Prag kan man tage kabelbanen til toppen.

Strahov klosteret

De elegante spir på basilikaen, det fantastiske bibliotek, de kostbare smukke malerier i galleriet, freden og roen der hviler over stedet – det er Prags Strahov Kloster som er et af de ældste Præmonstratenser klostre der eksisterer i verden. Strahov klosteret blev oprindeligt opført i 1140 men er siden blevet ombygget flere gange , som klosteret ser ud i dag er som det så ud i slutningen af 1600 tallet. Der er munke på klosteret , men man ser dem sjældent. På klosterets område kan du bl.a. se Maria Himmelfarts kirken ( P.S. Her har Mozart også spillet på orgelet ). I selve klosteret kan du besøge nogle af de gamle fantastisk flot udsmykkede sale.

Hungermuren

Petrin højen i Prag deles i to dele af hungermuren der blev opført i årene 1360 – 1362 på befaling af Karl IV. Muren var en del af forsvarsværkerne og med byggeriet blev der samtidig arbejde til byens arbejdsløse, og hungrende, befolkning.

Petrinhøjen, kopi af Eifeltårnet

Den mest iøjnefaldende seværdighed på Petrin bjerget er det lille Eiffeltårn opført i forbindelse med en udstilling i 1891, en kopi i størrelsesforholdet 1:5. Tårnet er 63,5 meter højt og fra toppen, efter 299 trin, belønnes man med en fantastisk udsigt over Prag og, i klart vejr, store dele af Tjekkiet. Petrinhøjen hæver dog tårnet til en placering 318 meter over havet – og så er det lige så højt som det rigtige Eiffeltårn.

Spejllabyrinten

Spejllabyrinten byggedes samtidig med det lille Eiffeltårn i 1891. Når man er kommet igennem spejllabyrinten kan man se et panoramabillede der forestiller Pragborgernes kamp mod den svenske hær på Karlsbroen i 1648.

Observatoriet

Her kan man prøve kikkerter og teleskoper ligesom der er en udstilling af gamle astronomiske instrumenter.

Øvrige seværdigheder

Franz Kafka busten

Det seneste arbejde af kunstneren David Černý er placeret ved shoppingcentret Quadrio (metro Narodni třída). Busten af Franz Kafka vejer 39 tons og er sammensat af 42 bevægelige lag der når en højde på 11 meter.

František Palacký monumentet

František Palacký Monumentet i Prag viser figurer der fører en kamp mellem himmel og helvede. På de smukke Art Nouveau statuer ud over den den siddende figur Palacký, se en bevinget dæmon med dens ofre samt en falden engel. Monumentet er skabt af Stanislav Suchard, tjekkisk billedhugger og professor.

Det dansende hus

Dansehuset er en kontorbygning opført under ledelse af arkitekterne Vlado Milunic og Frank Gehryi 1997. Bygningnen kaldes populært “Fred & Ginger”. Bygningen er opført ved siden af en bygning der på den tid var ejet af Vaclav Havel og dennes støtte til kunst og kultur har formentlig været med til at få arkitekturen godkendt. På toppen ligger en kendt restaurant der byder på en meget fin udsigt.

Museer i Prag

Mala Strana

Sportsmuseet, Ujezd 40, hvor du kan finde udstillinger omkring sports og gymnastik historie opdelt i forskellige grupper.

Stare Mesto

Smetana museet, Novotneho lavka 1, er indrettet i et gammel vandværk, her kan du se udstillinger om den kendte komponist.

Museum for bildende kunst, Husova 19 – 21 er et flot museum hvor der også er indrettet udstillingslokaler i de gamle kældre, romansk byggestil og moderne kunst går fint i spænd her.

Etnografisk museum, Betlemske namesti bl.a. med en større samling genstande fra Afrika og Asien der er hjemtaget til Prag af en lokal brygger og rigmand Vojta Naprstek i slutningen af 1800 tallet.

Det Romanske Palads, Retezova 3 museet er indrettet i en af Prags ældste bygninger. Paladset blev opdaget da der under 2den verdenskrig blev foretaget udgravninger til beskyttelsesrum. I museet udstilles fund der er gjort i forbindelse med anlægget af metroen.

Franz Kafka museet, U radnice 5 museet er viet til den kendte forfatters liv og levned.

Josefov

Det jødiske museum, Jachymova 3 hvor du kan følge med i hvordan Prags jøder har levet gennem tiderne.

Kunsthåndværks museet, Ulice 17 listopadu 2 har både permanente og skiftende udstillinger. De permanante udstillinger koncentrerer sig om kunsthåndværk fra 1500 – 1800 tallet. Især udstillingen omkring Tjekkisk keramik og porcelæn er interessant.

Skt. Agnes kloster, U milosrdnych 17 i dette klosterkompleks blev oprindeligt grundlagt i 1233. Da Kejser Josef II ophævede nonneordenen i 1782 blev bygningerne anvendt til forskellige fomål. I dag er der udstillinger af nationale 1700 og 1800 tals kunstneres værker.

Nove Mesto

Nationalmuseet, Vaclavske namesti 68 bygningen kan man , hvis man ikke lige ved det, sagtens forveksle med et slot , men bygningen huser det tjekkiske nationalmuseum hvis samlinger blev påbegyndt i 1822 men som først i 1890 kunne rykke ind i bygningen. Specielt den zoologiske smaling er stor med maser af udstoppede dyr. men selvfølgelig huser museet også en større historisk samling.

Mucha museet, Panska 7 hvor du kan se værker af den kendte kunstner Alfons Mucha der var kendt for sine jugendstil arbejder. Samlingen indeholder bl.a. en større samling af hans Paris plakater.

Postmuseet, Nove Mlyny 2 navnet siger vel næsten alt, her handler det om frimærker.

Bymuseet, Na ponci 52 et ganske interessant museum idet man kan genkende mange af tingene selv i dagens Prag, her kan du virkelig se at tidens spor er gået let hen over Prag.

Voks museet, 28. rijna 13 er et nyere museum hvor du bl.a. kan se voksfigurer af de fleste tjekkiske personligheder der bl.a. er omtalt på dette site. Og som et lille dansk indslag står vores allesammens Tycho Brahe selvfølgelig også i museet.

Dvorak museet, Ke Karlovu 20 er indrettet i et lille slot fra 1700 tallet og her kan du se effekter fra Dvoraks liv og levned.

Politi museet, Ke Karlovu 1 viser politiets udvikling fra oprettelsen af den selvstændige tjekkoslovakiske stat i 1918 og frem til i dag. For de kriminal interesserede er det en ganske interessant udstilling.

Hradcany

Legetøjsmuseet, Jirska ulice 6 her er det børnene der bestemmer hvor længe et museumsbesøg skal vare, det er en af europas største samlinger af legetøj.

Historisk museum, Jirska ulice 2 med en ganske interessant udstilling med bl.a. modeller af Prag borgen således som den har set ud gennem tiderne.

Sternberg paladset, Hradcanske namesti 15 indeholder en flot samling malerier af kendte kunstnere f.eks Rembrandt, Goya og Rubens.

Militærhistorisk museum , Hradcanske namesti 2 med udstillinger af gamle våben. Bygningen i sig selv udsætter den besøgende for fænomenet optisk bedrag, de mange pyramider ser meget rigtige ud således at man tror at de er hugget ud i stenene, men optisk bedrag, det er en typisk form for renaissance udsmykning.

Uden for centrum

Teknisk museum, Kostelni 42 indeholder en af europas største samlinger og er kendt blandt kendere for dette. Som ikke teknisk interesseret er det næsten overvældende og man bliver en smule teknisk af at gå rundt på museet. Her er alt i teknik rækkende fra instrumenter der har været brugt af Tycho Brahe til moderne transportmidler.

Flymuseum, Mladoboleslavska ligger i udkanten af Prag og på udstilling er , selvfølgelig, mange østeuropæisk producerede fly. Er du interesseret i rumfart kan du også her bese en landingskapsel fra sovjettiden.

Mozart museet, Betramka er indrettet i et sommerhus som Mozart skulle have boet i under et af hans mange besøg i Prag. Der er mulighed for at komme til at overvære nogle af de mange koncerter der opføres i løbet af sommerperioden.

Skulptur museet, Zbraslav 2 er indrettet i et gammelt kloster, Zbraslav klosteret, der oprindeligt blev opført i 1279 men siden har ført en omskiftelig tilværelse for nu til sidst at ende op som hjemsted for skulpturmuseet.

Rejser til Prag, Tjekkiet

Læs om og få inspiration til en tur til byen, tjek for de billigste fly og hoteller i Prag og Tjekkiet.

Her kan du søge og sammenligne priser på rejse- og ferierejser. På siden finder du også rejsetilbud samt generel rejseinformation, guider, “godt at vide” og fakta om byen. Du finder også opdaterede aktuelle vejr- og vejrudsigter for byen.

Sightseeing og ture

Få en lokal guide for en personlig byrundtur eller find inspiration i vores partnerprogram mellem attraktioner og byture.

Check de mange tilbud

Hvordan vil du bo ?

Hotel eller lejlighed ? Hvilke er de bedste hoteller ? hvordan finder du de bedste tilbud ? Få inspiration til hvor du kan bo mellem et udvalg af de bedste hoteller og lejligheder. Hotelbedømmelser opdateres løbende af TrustYou customer reviews.

Kort og afstande

Vi har indlagt et Google kort med forud instillede informationer hvis du har brug for at beregne afstand eller du skal bruge en rutebeskrivelse. Blot klik på rutepilen i kortet.

Lokal information

Når du skal besøge byen, gør brug af den lokale turistinformation der kan tilbyde dig professionel og gratis assistance når der skal planlægges hvad du se se og opleve i byen. På turistinformationen kan du også finde en lang række brochurer samt kort over regionen og byen, ganske gratis.

I efterfølgende sektion kan du finde mere lokal information

Prague Tourist Information Centre

Staroměstská radnice (Old Town Hall)
Staré Město,
110 00 Praha 1

e-mail: tourinfo@prague.eu

www: website link

Nationalt turistkontor hvor du kan hente gratis rejsevejledninger og tips til hvad du kan opleve

Tjekkiets turistkontor

#Touristboard Czech Republic Tourism Authority Social media WEBSITE FACEBOOK TWITTER YOUTUBE FLICKR INSTAGRAM Oplev Tjekkiet Tjekkiet har en utrolig smuk natur at byde på og naturligvis de mange smukke byer, hvor Prag og Brno...

Nærmeste terminaler

Her kan du se hvilke terminaler der ligger tættest på din destination

Lej din egen transport

Ferie med "egen transport" er let at arrangere og det kan i mange tilfælde være den billigste løsning.

Lej en bil

Her kan du søge de bedste tilbud på at leje bil, søg hos alle større udlejningsfirmaer i en søgning

Godt at vide

Her kan du finde links til ting de er godt at vide på ferien

10 bedste europæiske julemarkeder

Video, der kårer de 10 bedste julemarkeder Der er mange interessante julemarkeder i Europa. Se video fra de 10 bedste julemarkeder i Europa, og find...

City Tour Prag – Video

#Prague Prag Citytour Video Prag - Østeuropas Paris Prag med sine cirka 1,2 millioner indbyggere er hovedstaden i Tjekkiet. Byen ligger ved floden Moldau. Netop floden har betydet...
covid-19 coronavirus aktuel status og rejserestriktioner

Covid-19 / Coronavirus i Tjekkiet

#Tjekkiet #Covid19 Coronavirus status / statistik - Tjekkiet Se statistikker for landet vedrørende bekræftede og aktuelle aktive Covid-19 / Coronavirus tilfælde. Du kan også se statistik...

Hvad spiser man i Tjekkiet

#Foodie Tjekkiet Foodie Video Mad i Tjekkiet Det tjekkiske køkken er blevet stærkt påvirket af dets nabolande. Hver region har sine egne specialiteter, men traditionelt er måltiderne...

Vejr og vejrudsigt

Her kan du se det aktuelle vejr og en vejrudsigt for de kommende dage, vejrinformationer opdateres, fra ekstern database, løbende gennem dagen.

Prague
broken clouds
23.3 ° C
25.9 °
21.3 °
87 %
3.1kmh
75 %
ons
23 °
tors
29 °
fre
24 °
lør
24 °
søn
29 °

+ Information

Her kan du finde ekstra bonus information om destinationen

Besøgendes bedømmelser

Her kan du se hvordan andre besøgende bedømmer destinationen og eventuelle kommentarer / rejsetips. Du er velkommen til selv at lave en bedømmelse og du kan tilføje dine favorit oplevelser, gode eller dårlige rejseoplevelser.

Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel
Create your own review
PRAGUE
Average rating:  
 0 reviews

Sociale medier links

Vi er med på de sociale medier og du er velkommen til at kigge med og deltage i diskussionen på vores rejsesider

Error decoding the Instagram API json

Mest søgte hashtags på vores side:

#travel #cheaptravel #flight #hotels #travelblog #guide #hotelsearch #apartments #cheaphotels #flightsearch

Andre populære hashtags er:

#czechrepublic #czechia #prague #iprague #visitprague #touristinformation #sights #bestsights #sightseeing #vacation

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her