#History

Letlands historie video

Historie kort fortalt

Nutidens letter er efterkommere af balterne, et folk, der menes først at være kommet til det baltiske område for omkring 2.000 år siden. Balterne blev opdelt i stammer hvor de fleste slog sig ned inden for de tidlige lettiske grænser. Disse forskellige grupper ville til sidst komme sammen for at danne én stamme.

Sidst i det 12. århundrede kom kristendommen til Letland, men fik ikke en varm velkomst. I begyndelsen af ​​det 13. århundrede ankom imidlertid tyske korsfarere, der blev ledet af biskop von Buxhoevden af ​​Bremen. Disse korsfarere havde succes med at erobre Letland, og de grundlagde Riga, som fortsat er landets hovedstad og største by.

På grund af sin position ved Daugava-floden havde Riga allerede etableret sig som en vigtig handelsrute før korsfarernes ankomst. Efterhånden som nordtyske kolonister kom til landet, udvidedes Rigas rolle i handelen og blev den største by i tyskkontrollerede Baltikum. Denne udvidelse blev hjulpet af pavelige tyre, der dekreterede, at alle tyske købmænd skulle bringe deres baltiske handel gennem Riga. Byen sluttede sig til Hansaforbundet.

På trods af Rigas velstand forblev der en konstant kamp mellem kirken, ridderne og købmændene. Området blev til sidst erobret af Polen i 1561. Svenskerne kom i 1629 og havde også succes med at erobre området. Under svensk styre var der flere ændringer i Letland. Skoler blev oprettet for bønderne, livegenskabet blev lempet, og de gamle stammer kom sammen som lettiske og talte et lettisk sprog.

Efter Den Store Nordlige Krig, en konflikt ledet af Tsardømmet Rusland, der anfægtede svensk kontrol i Europa, kom Letland under russisk kontrol. Letland ville forblive under udenlandsk styre indtil 1918, men i løbet af denne tid oplevede området den første nationale opvågning. Denne periode i lettisk historie var præget af national genoplivning, der så det lettiske sprog brugt mere i litteraturen. Ud over en national genoplivning nød Letland også et økonomisk og byggeboom, og der blev bygget en hel del infrastruktur.

Meget af det territorium, der ville blive Letland, blev ødelagt under Første Verdenskrig. Befolkningen ønskede selvbestemmelse, og var endelig i stand til at erklære uafhængighed i november 1918 efter Brest-Litovsk-traktaten og derefter den allierede våbenstilstand. Denne frihed skulle blive kortvarig, da landet stod over for sovjetisk besættelse i 1939 med Molotov-Ribbentrop-pagten. Letland blev tvunget til at acceptere en “gensidig bistand”-pagt med Sovjetunionen, der tillod sovjetterne at sætte tropper på lettisk jord. En marionetregering blev dannet, og de første masseanholdelser og deportationer blev sat i værk.

Mellem 1941-44 skiftede kontrollen i Letland til det nazistiske regime. Enhver, der modsatte sig tyskerne, eller som samarbejdede med sovjetterne, blev enten dræbt eller sendt i koncentrationslejre. Som et resultat af dette magtskifte kæmpede letterne på begge sider af krigen med mere end 200.000 dødsfald, hvoraf mange var lettiske jøder. I 1944 blev Letland indlemmet i Sovjetunionen, og det ville det forblive i de næste 40 år.

1980’erne var vidne til protester mod sovjetisk kontrol med befolkningen, der ønskede uafhængighed. Letlands folkefront blev dannet i 1988 og fik stor opbakning, da den repræsenterede mange sociale og politiske grupper. I maj 1989 opfordrede Letlands Folkefront til fuld uafhængighed, og i marts 1990 erklærede Letlands Folkefront, efter at have vundet et flertal, uafhængighed i maj samme år. Ved en folkeafstemning i 1991 opnåede landet fuld uafhængighed. Letland blev medlem af FN i 1991, og opnåede derefter formel anerkendelse af deres uafhængighed fra Rusland i 1996. Landet blev medlem af både EU og NATO i 2004.