Søg i verden - indtast sætning eller del af ord

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content

Berlin Turistinformation

Berlin

#Berlin Visit Berlin De imødekommende berlinere er svære at slå ud – de er berømte for deres slagfærdighed og rappe kommentarer – uanset verdens gang. Det berlinske...

Hotel & Apartment Berlin

Berlin Julemarked

I dag har Berlin genopfundet sig selv som Tysklands nye hovedstad, præget af sin blændende modernitet og betagende arkitektur. Få byer er blevet formet i en sådan grad af historien og har gennemgået en så stor ændring som Berlin. Berlin har sin helt egen stemning, og uanset hvor du går, kan du opleve det pulserende liv på boulevarderne, i kunstgallerierne og selvfølgelig på mere end 60 julemarkeder.

Byen er fyldt med attraktioner og interessante steder at besøge, følgende er blot nogle få af højdepunkterne i Berlin:

  • Brandenburger Tor, Berlins ubestridte symbol.
  • Rigsdagen, sæde for den tyske forbundsdag eller føderale regering med sin nye slående glaskuppel designet af Sir Norman Foster.
  • Charlottenburg, et sommerpalads bygget i det 18. århundrede.
  • Potsdamer Platz, Berlins nye bymidte med utallige butikker, biografer og musikalske teatre.
  • Berlins Museumsinsel, et UNESCO verdensarvssted med flere unikke museer med kunstsamlinger.
  • TV tårnet på Alexanderplatz, et 368 meter højt observationstårn med en roterende restaurant.
  • Kurfürstendamm, lokalt kendt som Ku’damm, er en af ​​de mest berømte gader i Berlin. Denne meget brede, lange boulevard kan betragtes som Champs-Élysées i Berlin, fyldt med butikker, smukke huse, hoteller og restauranter.
  • Gendarmenmarkt, en smuk og harmonisk arkitektonisk plads med Konzerthaus, den tyske katedral og den franske katedral.
  • Hackesche Höfe, Berlins mest berømte nattelivs område.

Weihnachtsmarkt Berlin

Alle der ønsker at opleve den uforlignelige charme ved julemarkeder skal besøge Berlin ! Berlin er hovedstaden for de tyske julemarkeder. Uanset hvilken form for julemarked du foretrækker har Berlin den jul du ønsker blandt de 60 julemarkeder.

Weihnachtsmarkt am Alexanderplatz

Et af de bedst kendte julemarkeder er Alexanderplatz med omkring 50 boder. Det særlige højdepunkt på dette julemarked er den berømte julepyramide. Dette gælder især i weekenderne, hvor hornblæsere indtager pyramiden under de roterende figurer. Børn elsker de antikke karruseller.

Weihnachtsmarkt am Rotes Rathaus

Dette julemarkeds særlige attraktion er skøjtebanen der er bygget omkring Neptun springvandet. På julemarkedet mellem Marienkirche og Rotes Rathaus skruer man tiden tilbage. Traditionelle håndværkere laver smykker, læderprodukter, glas og træ på stedet. Dette marked er populært blandt børnefamilier når julemanden kører gennem luften på sin slæde tre gange om dagen (16.30, 18.30 og 20.30). Historiske karruseller og forlystelser udstråler nostalgisk charme, men giver også spændende oplevelser for de mindste. Et andet højdepunkt på julemarkedet er pariserhjulet. Fra en højde på 50 meter kan besøgende se Potsdamer Platz, Brandenburger Tor og radiotårnet fra lukkede gondoler.

Weihnachtsmarkt Charlottenburg

Charlottenburg Slot Julemarked i Berlin er et af de mest berømte julemarkeder i den tyske hovedstad. I 35 dage er slottet og parken oplyst i en særlig romantisk belysning og med cirka 150 boder. Du kan også bruge lidt tid til at se på de midlertidige og permanente udstillinger inde på slottet inden du kigger på julemarkedets udvalg af kunsthåndværk, gammelt kunsthåndværk og gastronomi.

Weihnachtsmarkt am Gendarmenmarkt

Gendarmenmarkt er en af de smukkeste pladser i Berlin og her er en stemningsfuld baggrund til julemarkedet. Her er meget gammelt kunsthåndværk og dygtige træskærere og stenhuggere præsenterer deres arbejde. Jonglører, akrobater, dansegrupper, kor, jazz- og gospelensembler samt internationalt berømte kunstnere sørger også for et varieret showprogram.

Weihnachtsmarkt am Potsdamer Platz

Julemarkedet Potsdamer Platz og i Sony Center har julemarked med Masser af lys, kunsthåndværk, musik og delikatesser. Ved siden af ​​kunsthåndværksmarkedet langs Alte Potsdamer Straße har Winter World sjov på den største mobile kælkebane i Europa, den er 12 meter høj og 70 meter lang.

Weihnachtsmarkt am Breitscheidplatz

Området omkring Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche og Kurfürstendamm dufter af ristede mandler, varm kakao og gløgg. Her er der mere end 150 håndværks- og julemarkeds boder. Masser af smuk belysning omgiver det kunstfærdigt dekorerede Breitscheidplatz. Du kan finde alt her, lige fra julepynt og ornamenter til legetøj og tilbehør. Mere end to millioner besøgende nyder hvert år julestemningen omkring det 20 meter høje juletræ.

Weihnachtsmarkt am Berlin Spandau

Berlins største julemarked finder sted i den gamle bydel i Spandau. Her kan du finde 250 boder i løbet af ugen og mere end 400 boder i weekenden. Der er et stort underholdningsprogram, for eksempel julerock koncert om fredagen fra klokken 18. Højdepunktet er julekrybben med levende dyr på Reformationsplatz og det historiske håndværksmarked på Reformationsplatz, hvor der er et middelalderligt pestoptog hver onsdag.

Weihnachtsmarkt Lucia im Kulturbrauerei 

For en nordisk / skandinavisk julemarkedsoplevelse kan du besøge Lucia julemarked på Kulturbrauerei der ligger i Prenzlauer Berg kvarteret i Berlin. Kulturbrauerei er en samling af 20 historiske bygninger med 6 charmerende torve. Dette julemarked er opkaldt efter Lucia og er populært blandt alle, der leder efter en romantisk atmosfære.

Weihnachtsmarkt am Staatsoper

Er du mere til nostalgi kan du besøge julemarkedet mellem Staatsoper og Opernpalais. Her er mere end 200 boder hvor håndværkere, konditorer, kastanje risterier og stearinlysmagere og lanternemagere arbejder og sælger deres produkter. Der er også en krybbe med rigtige dyr og en kendt karrusel. Det smukt oplyste Opernpalais og Staatsoper er en passende baggrund for et nostalgisk julemarked.

+ 50 Weihnachtsmärkte 

Disse julemarkeder er et forslag til hvad du kan opleve, at skrive om alle Berlins julemarkeder vil blive til en hel bog. Men det gode ved Berlin er at der altid er noget nyt at opleve. Så hvis det ikke lige falder i din smag hvad du oplever – gå rundt om hjørnet – her venter en ny oplevelse.

Datoer for julemarkedet

22 ​​november – 26 december (2 januar)

Åbningstider

Normalt hver dag fra 12.00 til 22.00, Lørdag og Søndag fra 11.00 til 22.00

Julemarkeder Tyskland 2021

LandByJulemarkedDatoMere infoHotel info
TysklandAachenAachener Weihnachtsmarkt19/11 - 23/12 2021Mere infoHotel Info
TysklandAugsburgAugsburger Christkindlesmarkt22/11 - 23/12 2021InfoHotel Info
TysklandBaden-BadenBaden-Badener Christkindelsmarkt25/11 2021 - 6/1 2022InfoHotel Info
TysklandBambergBamberger Weihnachtsmarkt26/11 - 23/12 2021InfoHotel Info
TysklandBerlinWeihnachtsmärkte in Berlin22/11 - 26/12 2021 (2/1 2022)InfoHotel Info
TysklandBonnBonner Weihnachtsmarkt17/11 – 23/12 2021InfoHotel Info
TysklandBraunschweigBraunschweiger Weihnachtsmarkt24/11 – 29/12 2021InfoHotel Info
TysklandBremenBremer Weihnachtsmarkt22/11 - 23/12 2021InfoHotel Info
TysklandCelleCeller Weihnachtsmarkt25/11 - 26/12 2021InfoHotel Info
TysklandCoburgCoburger Weihnachtsmarkt26/11 - 23/12 2021InfoHotel Info
TysklandCochemCochemer Weihnachtsmarkt26/11 - 19/12 2021InfoHotel Info
TysklandHusumHusumer Weihnachtsmarkt22/11 - 29/12 2021InfoHotel Info
TysklandCologneKölner Weihnachtsmarkt22/11 - 23/12 2021InfoHotel Info
TysklandDortmunderDortmunder Weihnachtsmarkt18/11 - 30/12 2021InfoHotel Info
TysklandDresdenDresden Striezelmarkt18/11 - 30/12 2021InfoHotel Info
TysklandDüsseldorfDüsseldorfer Weihnachtsmarkt18/11 - 30/12 2021InfoHotel Info
TysklandErfurtErfurter Weihnachtsmarkt23/11 - 22/12 2021InfoHotel Info
TysklandEssenInternationaler Weihnachtsmarkt Essen12/11 - 23/12 2021InfoHotel Info
TysklandFlensburgWeihnachtsmarkt Flensburg22/11 - 31/12 2021InfoHotel Info
TysklandFrankfurtFrankfurter Weihnachtsmarkt22/11 - 22/12 2021InfoHotel Info
TysklandFreiburgFreiburger Weihnachtsmarkt18/11 - 23/12 2021InfoHotel Info
TysklandGoslarWeihnachtswald Goslar24/11 - 30/12 2021InfoHotel Info
TysklandHamburgWeihnachtsmarkt Hamburg15/11 - 23/12 2021InfoHotel Info
TysklandHannoverWeihnachtsmarkt Hannover23/11 - 22/12 2021InfoHotel Info
TysklandHeidelbergWeihnachtsmarkt Heidelberg18/11 - 22/12 2021InfoHotel Info
TysklandHildesheimWeihnachtsmarkt Hildesheim18/11 - 22/12 2021InfoHotel Info
TysklandKarlsruheKarlsruher Christkindlesmarkt25/11 - 23/12 2021InfoHotel Info
TysklandKielKieler Weihnachtsmarkt22/11 - 23/12 2021InfoHotel Info
TysklandKoblenzWeihnachtsmarkt Koblenz18/11 2021 - 09/01 2022InfoHotel Info
TysklandLeipzigLeipziger Weihnachtsmarkt23/11 - 23/12 2021InfoHotel Info
TysklandLübeckLübecker Weihnachtsmarkt22/11 - 30/12 2021InfoHotel Info
TysklandLüneburgWeihnachtsmarkt Lüneburg24/11 - 23/12 2021InfoHotel Info
TysklandMainzWeihnachtsmarkt Mainz25/11 - 23/12 2021InfoHotel Info
TysklandMünchenMünchner Christkindlmarkt22/11 - 24/12 2021InfoHotel Info
TysklandNürnbergNürnberger Christkindlesmarkt22/11 - 24/12 2021InfoHotel Info
TysklandPassauPassauer Christkindlmarkt22/11 - 24/12 2021InfoHotel Info
TysklandRostockRostocker Weihnachtsmarkt21/11 - 22/12 2021InfoHotel Info
TysklandSchwerinSchweriner Weihnachtsmarkt21/11 - 30/12 2021InfoHotel Info
TysklandStralsundStralsunder Weihnachtsmarkt22/11 - 22/12 2021InfoHotel Info
TysklandTrierTrierer Weihnachtsmarkt19/11 - 22/12 2021InfoHotel Info
TysklandWeimarWeimarer Weihnacht23/11 2021 - 04/01 2022InfoHotel Info
TysklandWernigerodeWeihnachtsmarkt Wernigerode26/11 - 22/12 2021InfoHotel Info
TysklandWismarWeihnachtsmarkt Wismar22/11 - 22/12 2021InfoHotel Info
Ovenstående finde du en liste med julemarkeder i Tyskland 2021.

Du kan se de julemarkeder hvor der lige nu er beslutning om at gennemføre julemarkedet og i hvilken periode. Du kan finde link til den officielle side for julemarkedet som er der hvor du kan finde de mest opdaterede informationer.

Website

www: Website Link

Sociale medier links

Vi er med på de sociale medier og du er velkommen til at kigge med og deltage i diskussionen på vores rejsesider

Mest søgte hashtags på vores side:

#julemarked #julerejser #flensborg #lubeck #hamborg #rostock #julegaver #julepynt #tyskland #endagstur

Andre populære hashtags er:

Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

Weihnachtsmarkt Berlin
Average rating:  
 0 reviews

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her